Midt i en fastetid

Hvad gør overflod ved os?
Det spørgsmål er nok værd at overveje.

Hvad gør overflod ved os som enkeltpersoner?
Hvad gør overflod ved os som samfund?
Bliver vi som enkeltpersoner gladere og mere taknemmelige af at leve i overflod?

Ja, det er jo højst sandsynligt en individuel sag. Så spørg dig selv, og mærk godt efter, om du mener, at du er et gladere og mere taknemmeligt menneske, end du ville være, hvis du levede i en tid eller på et sted i verden, hvor overfloden ikke hørte til dagens orden?

Hvis overflod kan gøre os gladere og taknemmeligere, så skulle der jo være alle tiders chance for, at så langt de fleste af os, der lever i smørhullet Danmark, ville være så glade og taknemmelige, at vi på det nærmeste 24-7 boblede over af glæde og taknemmelighed.

Så skulle sure miner, f.eks. i trafikken, nærmest ikke være til at opspore. Eller sure opstød på facebook og på andre fælles platforme.

Vi lader lige billedet stå et øjeblik…

Bliver vores samfund venligere og mere præget af varme og imødekommenhed, fordi vi lever i overflod?
Ja, det kommer nok an på øjnene, der ser.
Hvad ser du så, når du kigger dig rundt – i skolegården, på arbejdspladserne, i trafikken, på gaden, i toget, i butikkerne, alle vegne i samfundet?
Og hvor vil jeg så hen med al denne fokus på glæde og taknemmelighed?
Jeg vil gerne kaste lidt lys på en gammel skik: Fasten! Som det modsatte af uafbrudt  overflod!

I det evangelisk-lutherske Danmark, som løsgjorde sig fra den katolske kirke for snart 500 år siden, har vi for længst sluppet fasten som en forpligtelse i et liv som kristen.

Vi markerer stadig Fastelavn i kirken og vi tæller søndagene i fastetiden. For vi kalder stadig tiden, vi går ind i med Fastelavn her midt i februar, for fastetiden. Der er bare ikke ret mange, der faster.

Fint nok, at der ikke er en katolsk kirke, der skal bestemme, at vi skal faste og i givet fald, hvordan vi skal faste. Men jeg tror måske, at vi smed barnet ud med badevandet.
For der er noget at hente i at skrue ned for overfloden og overforbruget i en periode! Nu mere end nogensinde.
Hvor muslimers faste bl.a. defineres ved ikke at spise fra solopgang til solnedgang, så er den kristne faste traditionelt et spørgsmål om at afholde sig fra kød og andet i en periode.

Jeg har så min egen tolkning: Se på dit liv, se på, om der er noget, du lader dig styre af, noget, du er afhængig af – og tag så en faste fra udvalgte ting. Jeg nævner i flæng: Alkohol, shopping, computerspil, at være på facebook, chokoladespiseri og indtagelse af andre madvarer. Ikke for Guds skyld, men for din egen skyld, i håb om at få blik for alt, hvad der er at glæde sig over.

Traditionelt varer fasten fra efter fastelavn til det bliver påske.
Oven på en frivillig tilbageholdenhed/afholdenhed på udvalgte områder, ja, så er det som om éns sans for og glæde ved det pågældende mangedobles. Det kan stærkt anbefales, så tag og prøv det! Det er jo kun for en periode!

Hav en god fastetid!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.