Efterårstanker

”Nu står der skum fra bølgetop,
og blæsten river ned og op,
hvad Gud en sommer skabte” (DDS 731,1)
Sådan står der i en af de nyere salmer.

Det er efterår, skyerne haster forbi. Der er næsten ingen blade tilbage på træerne. Det har regnet meget, men nu er frosten kommet. Efterår kan være en trist tid. Men så er det tid til inde sysler. I ovennævnte salme står der også: ”Gud lær os før din vinters gru…. at slippe alt vort eget”

Det forsøgte vi på, da jeg var barn: at slippe alt vort eget! For vi var nemlig så heldige at have vore bedsteforældre boende i et lille hus øverst i haven. Der kunne vi børn gå op, sidst på eftermiddagen, og så blev der holdt ”skumringstime” – en lille times tid med fred og ro, hvor vi blot sad i mørke med en enkelt kerte tændt. Måske fortalte bedstemor en historie, måske spillede vi et spil, måske sad vi bare og nød skumringen og roen, ovenpå dagens travlhed. Det kunne jeg godt unde andre at holde skumringstime; men det kræver naturligvis, at det er noget man sætter sig for, og dermed fravælger noget andet.

I adventstiden blev adventskransen tændt i skumringstimen. Et lys 1. søndag i advent. Og i den følgende uge kun det samme lys på kransen i hverdagene. Derpå fulgte 2. søndag i advent med de to lys tændt, – ligeså 2 lys i ugen der fulgte og så fremdeles. En lille ting, nærmest som et ritual; men det betød meget. For børn elsker ritualer.

Men inden vi når til advent, kunne man jo godt vælge at holde skumringstime med et levende lys og fortælle familiens historier for hinanden.

 

Kirsten Ditlevsen, konstitueret sognepræst

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.