Tanker ved advent

Adventstid er forventnings tid. Advent kommer fra latin og betyder” komme”. Og dén, der kommer, er naturligvis Jesus fra Nazareth.

Adventstiden er forberedelsestid til julen, hvilket også afspejler sig i adventssalmerne om Guds løfter til mennesker om den kommende frelser. Men adventstiden markerer også forventningen om Jesu genkomst.
Adventstid er først og fremmest forventningens tid. Vi kender alle til at vente på noget, – at forvente noget. Børn – især glæder sig til jul – og det gør voksne vel også. Børnene kan næsten ikke vente. Deres øjne lyser, når de åbner en låge i julekalenderen eller en pakke på pakkekalenderen – det er forventningens glæde, der stråler ud af dem.

Advent er forberedelse til julen. 1. søndag i advent den 27. november 2016 begynder det nye kirkeår, og vi tænder det første lys i adventskransen. I gamle dage fastede man i adventstiden, som en åndelig forberedelse på fejringen af Jesu fødsel. Adventstidens lilla farve symboliserer da også bod, eftertænksomhed og faste.  Man mente, at det var godt at lide afsavn, så man bedre kunne opleve den store sande glæde, som julen bragte.

Hvem tænker mon på det i dag, her hos os? Hvor den ene julefrokost afløser den næste, så vi i vores overflodssamfund er mættede, inden vi når jul. Og nogle børn får så mange og så dyre pakker i julekalenderen, at de måske ikke rigtig værdsætter de gaver, de så endelig får til jul. Mindre kan også gøre det. Min erfaring er, at de fleste børn værdsætter tid sammen med de voksne mere end de dyre gaver. Tid, hvor man laver ting sammen, spiller spil eller hører en god historie.

I min barndom var vi så heldige at have vore bedsteforældre boende i et lille hus øverst i haven. Der kunne vi børn gå op, sidst på eftermiddagen, og så blev der holdt ”skumringstime” – en lille times tid med fred og ro, hvor vi blot sad i mørke med en enkelt kerte tændt. Måske fortalte bedstemor en historie, måske spillede vi et spil, måske sad vi bare og nød skumringen og roen, ovenpå dagens travlhed. Det kunne jeg godt unde andre at holde skumringstime; men det kræver naturligvis, at det er noget man sætter sig for, og dermed fravælger noget andet.

I adventstiden blev adventskransen tændt i skumringstimen. Et lys 1. søndag i advent. Og i den følgende uge kun det samme lys på kransen i hverdagene. Derpå fulgte 2. søndag i advent med de to lys tændt, – ligeså 2 lys i ugen der fulgte og så fremdeles. En lille ting, nærmest som et ritual; men det betød meget. For børn elsker ritualer. Glædelig advents- og forventnings tid, – og glædelig jul, når vi når dertil.

Kirsten Ditlevsen, konstitueret sognepræst

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.