Konsekvenser af coronavirus

På grund af corona-epidemien er alt forandret også i vores sogn og kirke.
Kirkeministeriet og biskopperne vejleder os via provsten og lige nu er det sådan, at:

ALT ER AFLYST I KIRKEN OG I PRÆSTEGÅRDEN

Vi begraver og bisætter fortsat vore døde dog med færrest muligt pårørende til stede – og tilbyder alle en fuldgyldig mindegudstjeneste senere.

Konfirmationerne er udskudt til efter pinsen – datoer følger.

Der kan afholdes dåb og vielse, dog kun med en præst til stede og de helt nødvendige vidner/faddere og med ganske kort ritual.

Enhver er, som altid, velkommen til at kontakte præsten på telefon eller via mail.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.