Orientering vedrørende Tamdrup Kirkegård

Forholdsregler som følge af de seneste tiltag mod COVID-19 

Åbningstider på graverkontoret
Kontoret er lukket for fysiske henvendelser fra pårørende og gravstedsejere.
Vores graver besvarer telefoner i tidsrummet fra kl. 8.00-15.00 tirsdag-fredag på tlf.nr. 29662310 – ligesom hun også kan træffes på e-mail jeste@km.dk.  

Anvisning af gravsteder kan foretages efter nærmere aftale.      

Gartneriske opgaver
Efter to ugers fravær af personale på kirkegården grundet risiko for Corona smitte er der nu givet lov til, at personalet kan arbejde udendørs, hvis der holdes afstand og retningslinjerne fra myndighederne følges.

Der vil derfor begynde at blive udført arbejder på kirkegården igen. Forårsblomsterne vil blive plantet i løbet af uge 14.

Grundet de 14 dages fravær vil der være arbejde, der skal indhentes, og vi håber selvfølgelig på jeres forståelse for, at tingene måske ikke er helt som ventet, når I kommer på kirkegården. Personalet gør alt, hvad de kan for at udføre det nødvendige arbejde samtidig med, at de skal overholde de restriktioner, der er pålagt dem.

Vi må endvidere bede om forståelse for, at personalet ikke kan tale med pårørende på kirkegården, da der skal være så lidt personkontakt som muligt. Der henvises i stedet til graverens tlf.nr. 29662310, hvis der er behov for at snakke med ansatte.

Det offentlige toilet vil fortsat være aflåst for at begrænse smitte.

Hvis vi alle hjælper og tager ansvar, kan vi forhåbentlig være med til begrænse COVID-19’s eskalerende spredning og værne om de svageste i samfundet!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.