Skærtorsdag

Torsdag d. 9. april, Skærtorsdag, fejrer vi, at Gud i skikkelse af sin søn, Jesus Kristus, inviterer os ind i et fællesskab, der har sin grund i Guds kærlighed til os.

Teksten til Skærtorsdag finder vi i Johannes-evangeliet kapitel 13 vers 1-15.

Jeg har især lagt mig Jesu slutreplik på sinde og vil gå med den:

”Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.”

Skærtorsdag har vi i Tamdrup kirke en dejlig tradition: Vi plejer at fejre gudstjeneste ved at spise sammen i vores smukke kirke, bænket omkring et smukt og veldækket bord. Der plejer at dufte af lam og rødvin – musik og salmer, ord fra bibelen og en prædiken ved bordet udgør kernen i gudstjenesten og til sidst lyses velsignelsen og alterbordet ryddes til musik, så vi dermed kan begynde at rette sindet mod Langfredag.

Men intet er som det plejer i år! Nu, hvor vi står sammen ved at holde afstand, kan vi naturligvis ikke sidde tæt sammen i kirken. Vi kan ikke spise sammen med andre end dem vi bor sammen med.

Men vi må stole på, at vi er så godt sammenspiste, at sammenholdet og kærligheden nok kan holde til adskillelse og ensomhed i et stykke tid i CORONAENS navn. Hvad forbinder du for resten med ordet ”sammenspist”? Er det et negativt ord eller er det positivt? Ja, det har begge muligheder i sig. Det negative går på, når vi ekskluderer andre og lukker dem ude fra overhovedet at få muligheden for at komme med i vores fællesskab. Det er der utallige eksempler på i vores tid og i hele menneskehedens historie. Når vi bruger ordet positivt, så taler det om sammenhold og stærkt fællesskab.

Og i en kristen sammenhæng er Jesu sidste måltid med disciplene epi-center for det stærke og positive i at være sammenspiste: Imens de spiste sammen, Jesus rakte dem brødet med ordene om, at det var Hans legeme og de drak vinen med hans ord i ørerne om, at det var Hans blod. Og det har kristne gjort lige siden!

Tamdrup kirke har stået her i ca. 900 år og Danmark har været et kristent land i endnu længere tid. Så selvom vi netop i år ikke kan gå ind i kirken sammen og dér fejre påske i et levende fællesskab af mennesker, der er fysisk til stede, så må vi stole på, at troen, håbet og kærligheden er en del af vores DNA. Vi forkynder evangeliet på andre måder i år – og hvis man ser Folkekirken som én stor menighed, så rækkes der ud på de forskelligste måder.

Og jo! Jeg savner at være en del af en gudstjenestefejrende menighed, som er fysisk til stede i kirkens rum, men det kommer igen. ”We’ll meet again!”

I år må vi bruge vores fantasi desto mere. Vi må forsøge at leve os ind i den første Skærtorsdag aften for snart 2000 år siden, hvor Jesus fejrede påske sammen med sine disciple i et rum, de havde lånt i Jerusalem et sted.

Midt under måltidet rejser Jesus sig og tager et fad med vand og giver sig til at vaske disciplenes fødder!

Ja, tænk engang, det gør han!

Han gør frivilligt en tjeners arbejde! Lavt respekteret arbejde! Jesus vaskede disciplenes fødder og gav dem et overraskende kærligheds-forbillede – til efterfølgelse!

Deres elskede Herre og Mester gjorde sig til alles ydmyge tjener!

For ”de 12” rundt om bordet – og for os, der sidder rundt om bordene i vore egne hjem, fysisk adskilte, men sammen i tankerne, har Jesus malet sit billede af menneskelivet: At være menneske er i Jesu øjne først og sidst at være et med-menneske.

Det er at tænke på den anden, før du tænker på dig selv.

Det er at tænke mere på den anden, end på dig selv.

At være et kærligt medmenneske, det er som at leve i efterklangen af apostlen Paulus’ ord om Åndens frugt:

Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

At være medmenneske, det er at være der for den anden. Give kærligheden krop og hænder, fødder at gå på – og ja, meget gerne en stemme at tale og synge med. Amen.

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 192: ”Hil dig, Frelser og Forsoner!” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.