Overvejelser om Langfredag ved Peter Uth

Begivenhederne på Langfredag er helt specielle for kristendommen. Gud er blevet menneske, og det menneske dør, men af den død vokser håbet for alle mennesker frem.

Der er i vores bibel fire beretninger om Jesu korsfæstelse. I de lige år kan der vælges mellem Beretningerne fra Johannesevangeliet og fra Lukasevangeliet. Havde jeg skulle holde gudstjeneste i dag, havde jeg valgt Johannesevangeliet, hvor der fortælles om korsfæstelsen i kapitel 19, versene 17-37.

Det allersidste Jesus siger før sin død, er ifølge evangelisten Johannes ordene ”Det er fuldbragt”. Disse ord er både forstålige og uforståelige. Forstålige på den måde, at det giver god mening at se Jesu liv som fuldbragt, i det øjeblik han dør, selvom vi jo ved at han opstår fra døden og lever sit liv videre. Fuldbringelsen har nemlig ikke bare med det fysiske liv at gøre, det drejer sig også om den opgave Jesus har fået af Gud Fader, at blive menneske og dø for menneskers hænder. Alle der var vidner til korsfæstelsen kunnen bekræfte at det var, hvad der skete, den opgave er endegyldigt fuldbragt.

Hvad der bliver ved med at være uforståeligt, er den antydning, der ligger i Jesu ord om, at noget bliver skabt ved hans død. Det, der er fuldbragt, er jo noget der er lavet færdig, og når det er Gud, der taler, er det svært at tænke på andet, end at det er verden, som er fuldbragt. På den måde strækker skabelsen sig fra det første lys på den første dag, til døden på korset. Det er denne lange skabelse, der kun kan fuldbringes gennem død, som bliver ved med at være mig uforståelig, eller måske rettere ufattelig. Først da Gud har vist verden, at han er villig til at dø for sin skabning, er skabelsen komplet. Intet andet kan udtrykke omfanget af den kærlighed Gud har til verden, end at lade verden være fuldbragt på korset.

Vil man i øvrigt se en samskrivning af alle de forskellige aspekter, de fire evangelier giver på korsfæstelsen, vil jeg anbefale at man enten synger eller læser salmen, der i salmebogen har nummer 191, ”Gak under Jesu kors at stå” (”gak” er en gammel form af ordet ”gå”, så det er en opfordring til at gå hen under korset og lytte til ordene der på den måde tales fra himlen). I salmen er der to vers, der har samme synsvinkel på Langfredag som evangelisten Johannes:

Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.

Det giver trøst i hjerterod,
det er en evig glædes-flod;
nu står mig åben Himlens port,
for mig har Jesus fyldestgjort.

Med ønsket om at vi alle i denne vanskelige tid må fornemme Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab, selvom vi ikke kan mødes i kirkerne eller andre steder.

Peter Uth

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.