Første søndag efter påske

Søndag d. 19. april, første søndag efter påske, møder vi den opstandne Jesus sammen med Simon Peter.

Teksten til første søndag efter påske finder vi i Johannesevangeliet kapitel 21 vers 15-19.

Jeg har især lagt mig Jesu ord på sinde, der hvor han for anden gang efterspørger Peters kærlighed og vil gå med dem:

”Igen, for anden gang, sagde Jesus til ham: Simon, Johannes’ søn, har du mig kær? Han svarede: Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær. Jesus sagde til ham: Vær hyrde for mine får!”

Den opstandne Kristus taler til Simon Peter og Han taler til os!

Ikke om hvad, der venter os efter døden? Nej, Jesus taler om, hvad der venter os i livet!

Jesus åbenbarer sig for Peter, ikke for at give ham magiske kræfter eller love ham guld og grønne skove og masser af succes, men for at prøve hans kærlighed og vise ham vejen i verden. Vilkårene som de er i virkelighedens barske bjerge – med og uden CORONA-udfordringer.

Jesus Kristus har brug for Peter og han har brug for dig og mig.

Til at gå i sine fodspor og være kærlige hænder for Jesu andre brødre og søstre.

Derfor spørger han efter Simon Peters kærlighed – og din og min kærlighed.

Jesus spørger ikke, om vi tror på ham og om vi kunne tænke os en stilling som præst eller sognemedhjælper i hans verdensomspændende kirke.

Nej, han spørger, om vi elsker ham.

Han efterspørger kærlighed.

Han søger efter sit billede i os.

Han lytter efter et ekko af sin kærlighed til os.

For hvis vi elsker ham, så gør vi det, fordi Han allerede elsker os, før vi skænker ham en tanke.

Alt, hvad Jesus kan håbe på i forhold til os, er, at der findes et ekko af hans kærlighed i os, en spejling af ham.

Men er Jesus da afhængig af os?

Sig mig, hvem er den guddommelige her?

Nej, Jesus Kristus er ikke afhængig af os.

Men det er de andre!

Vi er afhængige af hinanden.

Og det vidste Jesus.

Det gav Han sit liv for.

Nemlig for at vi skulle kaste os ud i livet i kærlighed til vor næste.

En kærlighed, der kalder billedet af Jesus Kristus frem i vor næstes ansigt.

Jesus gav sit liv for at bryde med menneskets evindelige trang til med vold og magt at mase sig frem foran de andre. Ikke mindst i det enkelte menneskes forhold til sin Skaber, til Gud.

Vejen til Gud går ikke hen over de andre!

Desværre: ”Det ’ en OMMER!”

Vejen til Gud går gennem de andre!

Tror vi Jesus på Hans ord, så er der kun én vej til Gud:

Jesus er vejen til Gud.

Derfor kunne Han på korset udbryde: ”Det er fuldbragt!”

Og ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!”

For med korsfæstelsen og opstandelsen, er der banet en ny vej: Guds egen vej – uden om menneskers selvretfærdiggørelse og selvhævdelse.

Der er banet en vej i livet, hvor kærlighed til Gud viser sig i kærlighed til næsten.

Hvor meningen med livet opstår mellem mennesker, når vi følger Jesus og ser vort medmenneske gennem  Hans kærlige briller. Amen.

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 612: ”Den store mester kommer” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.