2. søndag efter påske

Teksten til denne søndag er taget fra Johannesevangeliets 10. kapitel, versene 22-30, og kan læses her: https://www.bibelselskabet.dk/2-s-efter-paaske-fra-anden-raekke. Peter Uth har gjort sig følgende overvejelser om, hvad teksten har at sige os.

I tekstens tidsregning er vi før påske, Jesus er endnu ikke taget til fange. Nogle af jøderne opsøger Jesus, slår ring om ham og spørger, hvor længe der vil gå, før han afslører, om han er Kristus eller ej. Når denne tekst anvendes i kirken efter påske, er det fordi påsken med korsfæstelse og opstandelse, er det endegyldige svar på netop det spørgsmål: Ja, Jesus er Kristus!

Som det så ofte er tilfældet med de bibelske tekster, dukker der en sær aktualitet op de mest uventede steder. For hvor mange er vi ikke, der i disse dage spørger om, hvor længe der skal gå, før hverdagen atter er nogenlunde normal? Dele af samfundet, der før var lukket ned, er så småt begyndt at fungere igen. Den utålmodighed og nervøsitet angående fremtiden, som vi kan fornemme hos de jøder, der opsøger Jesus, genkender vi fra os selv.

Jesu reaktion på disse menneskers utålmodighed og usikkerhed er at tage ansvaret for fremtiden på sig. Han skal kalde på sine får og de skal følge ham. De får der hører Jesus til genkender ham når de hører han stemme, ja, de kan sådan set ikke lade være, også selvom de ikke kendte ham før. Her i påsketiden, som vi jo er i indtil pinse, er Jesu stemme at han er den sande Gud, der dør for os på korset, for at vi kan stå op fra døden med ham. Fordi det er Jesus Kristus der tager sig af alt dette har vi ingen grund til at frygte fremtiden, men kan nøjes med bare at leve i nutiden, så godt vi nu kan.

Man kan med god ret hævde, at alle salmer i en eller anden udstrækning handler om tro. Der er dog alligevel et lille afsnit i salmebogen til salmer, der i særlig grad handler om tro. I dette afsnit er Brorson stærkt repræsenteret blandt andet med nr. 578 Den tro, som Jesus favner. (https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/578)

Med et par vers fra den vil jeg ønske god søndag og Guds rige velsignelse.

Peter Uth

3
Den sande tro i striden
er mangen gang vel svag
og synes undertiden
at have tabt sit slag.
Dog: er den sande tro
så sandt i hjertet inde,
så kan den overvinde,
før får den ingen ro.

6
Nej, nej, min lyst og ære,
du er mig alt for sød,
nej, din jeg vist vil være,
det gælde liv og død!
Lad komme, hvad der vil,
jeg vil det alt bestride
og intet andet vide
end høre Jesus til!

Hans Adolph Brorson 1735.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.