3. søndag efter påske.

Søndagsovervejelser ved sognepræst Peter Uth

Evangelieteksten til denne søndag er fra Johannesevangeliet, kapitel 14 versene 1-11, og kan findes her: https://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Et af Johannesevangeliets særkender er de såkaldte ”jeg er” –udsagn. Et eksempel på dette har vi i denne tekst, hvor Jesus siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet.” Hos en af disciplene, Filip, virker dette næsten til at være for meget af det gode. Filip svarer Jesus, at det er nok, hvis Jesus blot viser dem Gud.

Dermed skrives Filip ind i en lang tradition af mennesker der reagere på en bestemt måde, når de møder Gud eller kommer i kontakt med det guddommelige. Mennesker beder om eller håber på at Gud vil vise sig og på en eller anden måde gribe ind i verden, men når det, man håber på eller beder om, sker, er det så overvældende, for Gud giver mere end mennesker havde kunne turde bede om eller håbe på.

Derfor må Jesus for det første forklare Filip og alle os, der med ham ikke vover at håbe på for meget, at den, der har set Jesus også har set Gud, for det andet, at den måde man ser Jesus på, netop er at tro, at han er Guds Søn. Den vej, den sandhed og det liv, som Jesus først talte om, kommer altså af tro på ham. Ved troen på at Jesus er Guds Søn er man i sandhed på vejen der fører til livets Gud. Den fysiske afstand eller nærhed har ingen betydning, for ved tro kan man komme nærmere Gud, end selv Jesu disciple var det.

I en tid præget af fysisk afstand og isolation er det et forløsende budskab: Selv nu, hvor vi det meste af tiden er alene, er Jesus Kristus hos os på den vej, vi går. Med disse ord, god søndag.

Havde vi denne søndag haft mulighed for at mødes i kirken, da kunne vi have sunget nummer 379 i salmebogen (https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/379):

1
Der er en vej,
som verden ikke kender:
Den »livets vej«,
som ej er gjort med hænder,
en løngangssti
hver sten forbi
til livets land med glædens kilder.

4
Den vej på jord
til Himlens høje sale
sig sælsomt snor
igennem skyggedale;
som solsprængt sky
af dagen ny
på Herrens vej er hver en skygge.

7
Med Jesu Ånd,
Guds menigheds af nåde,
vi hånd i hånd
på kærlig børnemåde
går trøstig frem
til glædens hjem,
til Fader-huset i det høje.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.