Til kirkegængerne i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling.

Efter en lang periode uden gudstjenester åbner kirkerne igen på søn- og helligdage.

I Tamdrup pastorat vil det foregå på denne måde:Vi fastholder de gudstjeneste tidspunkter der er offentliggjort i kirkeblad og Landposten, således er første gudstjeneste Kristi Himmelfartsgudstjeneste i Føvling og den følgende søndag er der gudstjeneste i Nim og Tamdrup. Det skal bemærkes at det har været nødvendigt at forkorte de to gudstjenester søndag d. 24. så de kun varer 25 minutter.

Da det er begrænset hvor mange vi må være i de enkelte kirker, vil man kunne risikere at der ikke er plads, men over de næste par uger er der en del gudstjenester, så lykkes det ikke i morgen, skal der nok komme en anden mulighed.

Den almindelige forsigtighed som vi efterhånden kender fra alle andre dele af samfundet hersker også i kirken og der er lavet syv retningslinjer, som kan læses her: https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/7-corona-retningslinjer-du-skal-huske-i-kirken 

I første omgang vil der ikke være nadver til gudstjenesterne. Når vi har gjort os nogle erfaringer med at holde gudstjeneste under de forandrede betingelser, vil vi på et tidspunkt have altergang igen. Ønskes der nadver kan man få besøg af en af præsterne, der gerne kommer ud til hjemmenadver også. 

I kirkerne er der foruden personalet plads til følgende antal kirkegængere:

Tamdrup: 46
Nim: 18
Underup: 25
Føvling: 32. 

Enhver er atter velkommen i kirkerne.
Hilsen sognepræst Peter Uth 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.