Godt nytår! – midt i en corona-tid!

Ingen kender dagen, før solen går ned! Ingen af os aner, hvad det nye år, 2021, vil bringe.

Vi håber bare alle sammen, at det bliver et godt nyt år!

2020 er fortid.

Jeg véd ikke med dig, der læser dette, men jeg havde glædet mig ekstra til 2020. Måske på en lidt barnlig måde?

Det lå så godt i munden: ”2020”…

I årevis var der blevet lagt i støbeskeen om ting, vi i fællesskab skulle tage hånd om lige fra verdens fattigste til miljø- og klimaudfordringer. Alle gode viljer og politiske håndværkere lagde planer, 2020-planer blandt andet – og faktisk kan vi allerede remse mærkbare forbedringer op, hvis vi ser på det fra den fattigste del af verden. Det ER i de senere år lykkedes at løfte mange ud af livstruende fattigdom…

Der er altid nok at kæmpe med som menneske og menneskehed, men det var som om der var håb og lys i udsigten til 2020? Jeg véd godt, at det jo bare er et tal. Det er bare et navn, vi har givet året for at holde tal på vore dage. Men når vi giver nogen eller noget navn, så giver vi det også betydning. Vi sætter os mål og kæmper forhåbentligt for at nå de mål, hvad enten vi taler klima, miljø, sundhed, styrkelse af fællesskaber osv. bekæmpelse af ulighed og andre former for undertrykkelse…

Men så kom Coronaen på tværs af vores fælles univers.

Coronaen kom og svingede sin helt egen taktstok og vi så ting ske, som ingen vel troede muligt!

En hel verden lukkede ned, flyene blev på jorden og vi holdt op med at give hinanden hånd!

Præcis da det var faldet på plads i lille Danmark, at man for at kunne blive dansk statsborger skulle give hånd og undlade at tildække sit ansigt, så holdt vi op med at give hånd og vi begyndte at bære masker i form af mundbind!

Coronaen kom og væltede alle planer i det store og i det små.

Som et uhyre, der spreder død og ødelæggelse og efterlader os matte i knæene og forvirrede i hovederne.

Men hvis vi tager nytårshatten af og nye briller på, så øjner vi forhåbentlig lys for enden af tunnelen?

Først og fremmest i form af vacciner og masser af sund fornuft.

Vi er mange, der savner hverdagen, som den var før Coronaen og alle dens fortrædeligheder.

Men sandheden er, at vi ikke kommer tilbage. Det gør vi aldrig. Men måske kommer vi frem til en hverdag, der bliver endnu bedre end før! Fordi vi får meget af det bedste fra før Coronaen tilbage samtidig med at vi tager erfaringer og indsigter fra krisen med os. Med det resultat, at vores sunde fornuft er blevet udviklet og vore briller er blevet pudset, så vi ser mere tydeligt, hvordan vi bedre kan tage hensyn til hinanden – lidt mindre mig og langt mere vi?

Hvis det skulle gå sådan, så glæder Guds engle sig i Himlen. For da Gud havde forsøgt ALT for at få mennesker til at passe bedre på hinanden og på planeten vi bor på, så sendte Han til sidst sin egen søn. Kom selv til jorden som mennesket Jesus fra Nazaret.

Gud iklædte sig kød og lod blodet rulle i sine årer!

Som kristne møder vi det nye år i Jesu navn. Og i tilfældet Jesus er der fuld dækning for navnet.

Jesus betyder nemlig ”Herren frelser”. Det navn får han otte dage gammel, da han efter jødisk skik omskæres. ”Som han var blevet kaldt (det) af englen, før han blev undfanget i moders liv.”

”Herren frelser”, det er i Hans navn, at vi er kirke. Og ikke i vort eget navn!

Det er i Hans navn, at vi tror på Gud Fader.

Vi står altså ikke på et fundament, vi selv har bygget.

Vi skal ikke stampe det afgørende nye op af jorden.

Vi har ikke selv fundet på livet og kærligheden.

Og Gud har gjort alting nyt på sin helt egen måde ved at gå fuldt og helt ind i vores tilværelse og bære med på menneskelivet.

Gud er først og fremmest en solidarisk Gud, en uudtømmelig kilde af kærlighed.

Det gode budskab er, at vi hører sammen i et fællesskab på Jesu Kristi betingelser. Ikke på vore betingelser. Vi tilhører ham. Dét gør os til Guds børn!

Og det skal vi vel at mærke ikke først gøre os fortjent til – overhovedet ikke!

Guds børn bliver vi, fordi Gud vil det.

Og fordi Jesus Kristus holder døren, ja, fordi Han er døren ind til Gud!

Derfor blev Gud menneske, derfor svøbtes han af en kvindehånd. For at skabe et fællesskab mellem Gud og os. Et fællesskab, der holder igennem alt, hvad der kan ske i et menneskeliv, i et samfund, ja i den ganske verden.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.