Interesseret i Babysalmesang?

Babysalmesang er en hyggelig aktivitet for dig og din baby. Vi synger for babyerne og stimulerer deres sanser med lyde, farver og bevægelse.

Der er holdstart torsdag den 5. november klokken 10.30. Kun få pladser tilbage.

Underviser er Anne Henriksen. Forløbets varighed: 6 torsdage.

Søg om medlemskab i Facebookgruppen “Tamdrup Kirke- Babysalmesang”, hvor du kan stille spørgsmål eller tilmelde dig forløbet. 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Interesseret i Babysalmesang?

Til de kommende konfirmander og deres forældre

I uge 40 begynder forberedelsen for dem, der skal konfirmeres i 2021 her i Tamdrup Pastorat. Det foregår i Nim konfirmandstue. Første gang er onsdag d. 30. september kl. 14:20 – 15:50 og torsdag d. 1. oktober kl. 14:20 – 15:50

Bus 110 kører fra Lund til Nim og omvendt. Tilmeldingen til konfirmationsforberedelse foregår digitalt og du kan tilmelde dit barn her: 

https://personregistrering.cpr.dk/personregistrering/konfirmation 

Alle kan ønske enten onsdag eller torsdag, men vi er selvfølgelig nødt til at få en ligelig fordeling, så derfor kan vi ikke love, at alles ønsker kan blive opfyldt. 

Kommunikationen fremover vil hovedsageligt foregå via dette link: https://konfirmand.kirkenettet.dk 

Kærlig hilsen Peter og Dorte

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Til de kommende konfirmander og deres forældre

Valgforsamling Tamdrup Menighedsråd

På valgforsamlingen  i Præstegården tirsdag den 15. september 2020 mødte 16 personer op, og der blev opstillet en liste med 7 kandidater, som alle blev valgt.

Følgende danner det nye menighedsråd, såfremt en alternativ liste ikke dukker op senest den 15.oktober 2020.

  • Bente Skov
  • Joan Staun
  • Merete Jensen
  • Dorte Larsen
  • Stig Nyborg
  • Orla Svendsen
  • Jan Gaarden

Som suppleanter blev følgende valgt:

  • Jette Henriksen
  • Jan Frandsen

Skulle nogen ønske at opstille en alternativ liste, kan kandidatlisten afhentes hos:
Jan Gaarden, Over Vrøndingvej 8, Horsens

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Valgforsamling Tamdrup Menighedsråd

Menighedsrådsvalg

Tirsdag den 15. september er der valgforsamling/opstillingsmøde kl. 19.00 i Tamdrup Præstegård, Silkeborgvej 235 B i Lund

Vil du stille op til valget eller blot benytte din stemmeret, er du meget velkommen.

Du vil høre noget om menighedsrådsarbejdet,  om spillereglerne for menighedsrådsvalget og så vil der blive opstillet en række kandidater, som vi stemmer om.

Forud for valgforsamlingen blev der den 18. august afholdt et orienteringsmøde, her mødte 4 personer op  – udover det nuværende menighedsråd – vi satser på, at flere ønsker enten at stille op eller blot benytte deres demokratiske ret og således være med til at bestemme,  hvem der skal varetage menighedsrådets arbejde de næste 4 år.

Med venlig hilsen
Valgbestyrelsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Menighedsrådsvalg

Orienteringsmøde

Tirsdag den 18.august kl. 19.00 i Tamdrup Præstegård

Til efteråret er der valg til landets menighedsråd. Vi vil derfor gerne fortælle Jer lidt om, hvad arbejdet i et menighedsråd egentlig går ud på, hvad vi har udrettet i den forgangne valgperiode og hvad man måske skulle tage fat på i den kommende valgperiode.

Derudover vil vi orientere om spillereglerne for det kommende valg.

Mødet er udelukkende af orienterende karakter og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål til menighedsrådsmedlemmerne

Der er IKKE som tidligere et opstillingsmøde umiddelbart efter orienteringsmødet, opstillingsmødet finder først sted den 15. september, så du har god tid til efter orienteringsmødet at vurdere, om en plads i menighedsrådet måske var noget for dig.

Velkommen til en uhøjtidelig og afslappet aften sammen med menighedsrådet

Mange hilsner
Tamdrup menighedsråd

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Orienteringsmøde

Til kirkegængerne i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling.

Efter en lang periode uden gudstjenester åbner kirkerne igen på søn- og helligdage.

I Tamdrup pastorat vil det foregå på denne måde:Vi fastholder de gudstjeneste tidspunkter der er offentliggjort i kirkeblad og Landposten, således er første gudstjeneste Kristi Himmelfartsgudstjeneste i Føvling og den følgende søndag er der gudstjeneste i Nim og Tamdrup. Det skal bemærkes at det har været nødvendigt at forkorte de to gudstjenester søndag d. 24. så de kun varer 25 minutter.

Da det er begrænset hvor mange vi må være i de enkelte kirker, vil man kunne risikere at der ikke er plads, men over de næste par uger er der en del gudstjenester, så lykkes det ikke i morgen, skal der nok komme en anden mulighed.

Den almindelige forsigtighed som vi efterhånden kender fra alle andre dele af samfundet hersker også i kirken og der er lavet syv retningslinjer, som kan læses her: https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/7-corona-retningslinjer-du-skal-huske-i-kirken 

I første omgang vil der ikke være nadver til gudstjenesterne. Når vi har gjort os nogle erfaringer med at holde gudstjeneste under de forandrede betingelser, vil vi på et tidspunkt have altergang igen. Ønskes der nadver kan man få besøg af en af præsterne, der gerne kommer ud til hjemmenadver også. 

I kirkerne er der foruden personalet plads til følgende antal kirkegængere:

Tamdrup: 46
Nim: 18
Underup: 25
Føvling: 32. 

Enhver er atter velkommen i kirkerne.
Hilsen sognepræst Peter Uth 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Til kirkegængerne i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling.

4. søndag efter påske 2020

Her er overvejelser på baggrund af teksterne til denne søndag ved sognepræst Peter Uth. Teksterne kan findes her: https://www.bibelselskabet.dk/4-s-efter-paaske-fra-anden-raekke

I dagens evangelietekst fra Johannesevangeliet kapitel 8 versene 28-36 taler Jesus til jøderne om, at de skal komme til at forstå hvem han egentlig er, når han bliver ophøjet. Dette ord, ”ophøjet”, kan umiddelbart lyde som noget godt. Det må jo være Gud, der skal ophøje sin Søn, så det er klart, at Jesus Kristus med Faderen og Helligånden er den sande treenige Gud. At blive ophøjet kan dog også betyde noget mere negativt og knapt så ønskværdigt, for den vigtigste måde Jesus bliver ophøjet på, er ved at blive korsfæstet. Fra jorden bliver han ophøjet på korset så det bliver klart for mennesker, at Gud er Gud ved at lide døden for os.

Blandt dagens øvrige tekster er der et eksempel på, at sandheden om Jesus går op for et menneske, fordi dette menneske efter korsfæstelsen ser Jesus som ophøjet og forstår. Dette menneske er Saulus, der er mere kendt for os som Paulus. Saulus forfulgte de mennesker, der påstod at Jesus var Kristus, det vil sige de kristne. En dag får Saulus dog et syn fra himlen med en masse lys, ham spørger, hvem det er, og Jesus giver sig tilkende for ham fra denne ophøjede position. Den oplevelse får afgørende betydning for Sulus, der bliver den Paulus der tager på missionsrejser i Middelhavsområdet og skriver de breve der er den ældste del af Det Nye Testamente. Fra Paulus har vi understregningen af, at sammenhængen mellem Guds selvvalgte ydmygelse på korset og menneskers forpligtigelse til at ydmyge sig for hinanden ved at tjene hinanden. Helt fra den tidligste kristendom har vi altså den dobbelte forståelse i vores gudsforhold, at vi på den ene side ikke kan gøre fra eller til, når det drejer sig om Guds villighed til at ofre alt for os uden modydelse, og på den anden side kravet om at tjene sin næste. Mellem disse to modstykker for forestillingsevnen leves livet af os mennesker, for hvem det er lettest kun at tænke på en ting ad gangen. Måske er det det største udtryk for Guds nåde, at det netop er nok kun at tænke på en ting, selvom man ved der også er noget andet, der er ligeså vigtigt. Vil man finde formuleringer, der rummer det hele, kan man i stedet for at prøve at spekulere sig til sandheden synge en salme, for eksempel denne, der har nummer 683 i salmebogen.

Den nåde, som vor Gud har gjort
os at retfærdiggøre,
den bør vi agte højt og stort
og så i gerning føre,
at troens frugter kendes må,
og vi kan frem i dyder gå;
hvortil Guds Ånd os røre!

Vor næstes fejl vi skjule må
med kærlighedens kåbe,
ej trøstesløse lade gå
dem, som vor hjælp anråbe
om hus og om nødtørftigt brød,
som Frelseren os selv det bød,
hvis nådeløn vi håbe.

Gid vi i gerning og i ord
må stedse lade kende,
at os Guds Ånd i hjertet bor,
at vi som lys må brænde,
og at i dyd vi skinne må,
så skal Gud ære af os få
nu og foruden ende.

1 Pet 4,7-11

Thomas Kingo 1699.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 4. søndag efter påske 2020

Bededag 2020

Her er overvejelser på baggrund af teksterne til denne bededag ved sognepræst Peter Uth. Teksterne er Sl. 130, Hebr. 10,19-25 og Matt. 7,7-14, og de kan læses her: https://www.bibelselskabet.dk/store-bededag-fra-anden-raekke

Når jeg læser teksterne til i dag, der alle handler om bønkaldelse, kan jeg ikke lade være med at tænke på det mærkelige i, at vi i dag skulle have begyndt med den første, af en række konfirmationer i pastoratet. Jeg var i forgårs i anden anledning i Føvling kirke, hvor 9 unge havde glædet sig til at blive konfirmeret i dag. I stedet er konfirmationerne i hele Horsens provsti udsat til efter sommerferien.

Det var en særlig oplevelse at være i kirken i forgårs, ikke alene på grund af mine tanker om dette forsømte forårs konfirmander, men også fordi kirkerummet stemte mit sind på en særlig måde. Det var nærmest som om det tomme, tavse kirkerum kaldte på både Gud og mennesker. Et kald til Gud, fordi det ikke er bygget til nogen andens ære. Det blev på mærkværdigvis klart for mig, når det hvert sekund står parat, uanset om vi mennesker tillader os selv at komme der eller ej, med kalkmalede hvælvinger og udsmykket alter, med orgel og salmebøger. Et kald til mennesker, fordi vi har brug for at samles, når verdens uoverskuelighed rammer os, og netop i disse dage er uoverskueligheden endnu tydeligere end ellers. Kirkens kalder ikke til forsamling blot med det formål at vi som sociale væsner skal have noget ud af at mødes med hinanden. Kirkens forsamling er altid en forsamling af magtesløse mennesker, der nok har ansvar uden for kirkedøren, men under gudstjenesten kan lægge ansvaret for egen skæbne i Guds hænder og lytte til ordet om at Kristus løfter det ansvar med sig på korset, så vi i kirken og alle andre steder har skæbnefællesskab med ham.

Vore forfædre byggede kirker alene til Guds ære, og alene til menneskers gavn. Nu står de og venter tålmodigt på os og vil ønske os velkommen tilbage.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Bededag 2020

3. søndag efter påske.

Søndagsovervejelser ved sognepræst Peter Uth

Evangelieteksten til denne søndag er fra Johannesevangeliet, kapitel 14 versene 1-11, og kan findes her: https://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Et af Johannesevangeliets særkender er de såkaldte ”jeg er” –udsagn. Et eksempel på dette har vi i denne tekst, hvor Jesus siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet.” Hos en af disciplene, Filip, virker dette næsten til at være for meget af det gode. Filip svarer Jesus, at det er nok, hvis Jesus blot viser dem Gud.

Dermed skrives Filip ind i en lang tradition af mennesker der reagere på en bestemt måde, når de møder Gud eller kommer i kontakt med det guddommelige. Mennesker beder om eller håber på at Gud vil vise sig og på en eller anden måde gribe ind i verden, men når det, man håber på eller beder om, sker, er det så overvældende, for Gud giver mere end mennesker havde kunne turde bede om eller håbe på.

Derfor må Jesus for det første forklare Filip og alle os, der med ham ikke vover at håbe på for meget, at den, der har set Jesus også har set Gud, for det andet, at den måde man ser Jesus på, netop er at tro, at han er Guds Søn. Den vej, den sandhed og det liv, som Jesus først talte om, kommer altså af tro på ham. Ved troen på at Jesus er Guds Søn er man i sandhed på vejen der fører til livets Gud. Den fysiske afstand eller nærhed har ingen betydning, for ved tro kan man komme nærmere Gud, end selv Jesu disciple var det.

I en tid præget af fysisk afstand og isolation er det et forløsende budskab: Selv nu, hvor vi det meste af tiden er alene, er Jesus Kristus hos os på den vej, vi går. Med disse ord, god søndag.

Havde vi denne søndag haft mulighed for at mødes i kirken, da kunne vi have sunget nummer 379 i salmebogen (https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/379):

1
Der er en vej,
som verden ikke kender:
Den »livets vej«,
som ej er gjort med hænder,
en løngangssti
hver sten forbi
til livets land med glædens kilder.

4
Den vej på jord
til Himlens høje sale
sig sælsomt snor
igennem skyggedale;
som solsprængt sky
af dagen ny
på Herrens vej er hver en skygge.

7
Med Jesu Ånd,
Guds menigheds af nåde,
vi hånd i hånd
på kærlig børnemåde
går trøstig frem
til glædens hjem,
til Fader-huset i det høje.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 3. søndag efter påske.

2. søndag efter påske

Teksten til denne søndag er taget fra Johannesevangeliets 10. kapitel, versene 22-30, og kan læses her: https://www.bibelselskabet.dk/2-s-efter-paaske-fra-anden-raekke. Peter Uth har gjort sig følgende overvejelser om, hvad teksten har at sige os.

I tekstens tidsregning er vi før påske, Jesus er endnu ikke taget til fange. Nogle af jøderne opsøger Jesus, slår ring om ham og spørger, hvor længe der vil gå, før han afslører, om han er Kristus eller ej. Når denne tekst anvendes i kirken efter påske, er det fordi påsken med korsfæstelse og opstandelse, er det endegyldige svar på netop det spørgsmål: Ja, Jesus er Kristus!

Som det så ofte er tilfældet med de bibelske tekster, dukker der en sær aktualitet op de mest uventede steder. For hvor mange er vi ikke, der i disse dage spørger om, hvor længe der skal gå, før hverdagen atter er nogenlunde normal? Dele af samfundet, der før var lukket ned, er så småt begyndt at fungere igen. Den utålmodighed og nervøsitet angående fremtiden, som vi kan fornemme hos de jøder, der opsøger Jesus, genkender vi fra os selv.

Jesu reaktion på disse menneskers utålmodighed og usikkerhed er at tage ansvaret for fremtiden på sig. Han skal kalde på sine får og de skal følge ham. De får der hører Jesus til genkender ham når de hører han stemme, ja, de kan sådan set ikke lade være, også selvom de ikke kendte ham før. Her i påsketiden, som vi jo er i indtil pinse, er Jesu stemme at han er den sande Gud, der dør for os på korset, for at vi kan stå op fra døden med ham. Fordi det er Jesus Kristus der tager sig af alt dette har vi ingen grund til at frygte fremtiden, men kan nøjes med bare at leve i nutiden, så godt vi nu kan.

Man kan med god ret hævde, at alle salmer i en eller anden udstrækning handler om tro. Der er dog alligevel et lille afsnit i salmebogen til salmer, der i særlig grad handler om tro. I dette afsnit er Brorson stærkt repræsenteret blandt andet med nr. 578 Den tro, som Jesus favner. (https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/578)

Med et par vers fra den vil jeg ønske god søndag og Guds rige velsignelse.

Peter Uth

3
Den sande tro i striden
er mangen gang vel svag
og synes undertiden
at have tabt sit slag.
Dog: er den sande tro
så sandt i hjertet inde,
så kan den overvinde,
før får den ingen ro.

6
Nej, nej, min lyst og ære,
du er mig alt for sød,
nej, din jeg vist vil være,
det gælde liv og død!
Lad komme, hvad der vil,
jeg vil det alt bestride
og intet andet vide
end høre Jesus til!

Hans Adolph Brorson 1735.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 2. søndag efter påske