Orienteringsmøde

Tirsdag den 18.august kl. 19.00 i Tamdrup Præstegård

Til efteråret er der valg til landets menighedsråd. Vi vil derfor gerne fortælle Jer lidt om, hvad arbejdet i et menighedsråd egentlig går ud på, hvad vi har udrettet i den forgangne valgperiode og hvad man måske skulle tage fat på i den kommende valgperiode.

Derudover vil vi orientere om spillereglerne for det kommende valg.

Mødet er udelukkende af orienterende karakter og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål til menighedsrådsmedlemmerne

Der er IKKE som tidligere et opstillingsmøde umiddelbart efter orienteringsmødet, opstillingsmødet finder først sted den 15. september, så du har god tid til efter orienteringsmødet at vurdere, om en plads i menighedsrådet måske var noget for dig.

Velkommen til en uhøjtidelig og afslappet aften sammen med menighedsrådet

Mange hilsner
Tamdrup menighedsråd

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Orienteringsmøde

Til kirkegængerne i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling.

Efter en lang periode uden gudstjenester åbner kirkerne igen på søn- og helligdage.

I Tamdrup pastorat vil det foregå på denne måde:Vi fastholder de gudstjeneste tidspunkter der er offentliggjort i kirkeblad og Landposten, således er første gudstjeneste Kristi Himmelfartsgudstjeneste i Føvling og den følgende søndag er der gudstjeneste i Nim og Tamdrup. Det skal bemærkes at det har været nødvendigt at forkorte de to gudstjenester søndag d. 24. så de kun varer 25 minutter.

Da det er begrænset hvor mange vi må være i de enkelte kirker, vil man kunne risikere at der ikke er plads, men over de næste par uger er der en del gudstjenester, så lykkes det ikke i morgen, skal der nok komme en anden mulighed.

Den almindelige forsigtighed som vi efterhånden kender fra alle andre dele af samfundet hersker også i kirken og der er lavet syv retningslinjer, som kan læses her: https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/7-corona-retningslinjer-du-skal-huske-i-kirken 

I første omgang vil der ikke være nadver til gudstjenesterne. Når vi har gjort os nogle erfaringer med at holde gudstjeneste under de forandrede betingelser, vil vi på et tidspunkt have altergang igen. Ønskes der nadver kan man få besøg af en af præsterne, der gerne kommer ud til hjemmenadver også. 

I kirkerne er der foruden personalet plads til følgende antal kirkegængere:

Tamdrup: 46
Nim: 18
Underup: 25
Føvling: 32. 

Enhver er atter velkommen i kirkerne.
Hilsen sognepræst Peter Uth 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Til kirkegængerne i Tamdrup, Nim, Underup og Føvling.

4. søndag efter påske 2020

Her er overvejelser på baggrund af teksterne til denne søndag ved sognepræst Peter Uth. Teksterne kan findes her: https://www.bibelselskabet.dk/4-s-efter-paaske-fra-anden-raekke

I dagens evangelietekst fra Johannesevangeliet kapitel 8 versene 28-36 taler Jesus til jøderne om, at de skal komme til at forstå hvem han egentlig er, når han bliver ophøjet. Dette ord, ”ophøjet”, kan umiddelbart lyde som noget godt. Det må jo være Gud, der skal ophøje sin Søn, så det er klart, at Jesus Kristus med Faderen og Helligånden er den sande treenige Gud. At blive ophøjet kan dog også betyde noget mere negativt og knapt så ønskværdigt, for den vigtigste måde Jesus bliver ophøjet på, er ved at blive korsfæstet. Fra jorden bliver han ophøjet på korset så det bliver klart for mennesker, at Gud er Gud ved at lide døden for os.

Blandt dagens øvrige tekster er der et eksempel på, at sandheden om Jesus går op for et menneske, fordi dette menneske efter korsfæstelsen ser Jesus som ophøjet og forstår. Dette menneske er Saulus, der er mere kendt for os som Paulus. Saulus forfulgte de mennesker, der påstod at Jesus var Kristus, det vil sige de kristne. En dag får Saulus dog et syn fra himlen med en masse lys, ham spørger, hvem det er, og Jesus giver sig tilkende for ham fra denne ophøjede position. Den oplevelse får afgørende betydning for Sulus, der bliver den Paulus der tager på missionsrejser i Middelhavsområdet og skriver de breve der er den ældste del af Det Nye Testamente. Fra Paulus har vi understregningen af, at sammenhængen mellem Guds selvvalgte ydmygelse på korset og menneskers forpligtigelse til at ydmyge sig for hinanden ved at tjene hinanden. Helt fra den tidligste kristendom har vi altså den dobbelte forståelse i vores gudsforhold, at vi på den ene side ikke kan gøre fra eller til, når det drejer sig om Guds villighed til at ofre alt for os uden modydelse, og på den anden side kravet om at tjene sin næste. Mellem disse to modstykker for forestillingsevnen leves livet af os mennesker, for hvem det er lettest kun at tænke på en ting ad gangen. Måske er det det største udtryk for Guds nåde, at det netop er nok kun at tænke på en ting, selvom man ved der også er noget andet, der er ligeså vigtigt. Vil man finde formuleringer, der rummer det hele, kan man i stedet for at prøve at spekulere sig til sandheden synge en salme, for eksempel denne, der har nummer 683 i salmebogen.

Den nåde, som vor Gud har gjort
os at retfærdiggøre,
den bør vi agte højt og stort
og så i gerning føre,
at troens frugter kendes må,
og vi kan frem i dyder gå;
hvortil Guds Ånd os røre!

Vor næstes fejl vi skjule må
med kærlighedens kåbe,
ej trøstesløse lade gå
dem, som vor hjælp anråbe
om hus og om nødtørftigt brød,
som Frelseren os selv det bød,
hvis nådeløn vi håbe.

Gid vi i gerning og i ord
må stedse lade kende,
at os Guds Ånd i hjertet bor,
at vi som lys må brænde,
og at i dyd vi skinne må,
så skal Gud ære af os få
nu og foruden ende.

1 Pet 4,7-11

Thomas Kingo 1699.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 4. søndag efter påske 2020

Bededag 2020

Her er overvejelser på baggrund af teksterne til denne bededag ved sognepræst Peter Uth. Teksterne er Sl. 130, Hebr. 10,19-25 og Matt. 7,7-14, og de kan læses her: https://www.bibelselskabet.dk/store-bededag-fra-anden-raekke

Når jeg læser teksterne til i dag, der alle handler om bønkaldelse, kan jeg ikke lade være med at tænke på det mærkelige i, at vi i dag skulle have begyndt med den første, af en række konfirmationer i pastoratet. Jeg var i forgårs i anden anledning i Føvling kirke, hvor 9 unge havde glædet sig til at blive konfirmeret i dag. I stedet er konfirmationerne i hele Horsens provsti udsat til efter sommerferien.

Det var en særlig oplevelse at være i kirken i forgårs, ikke alene på grund af mine tanker om dette forsømte forårs konfirmander, men også fordi kirkerummet stemte mit sind på en særlig måde. Det var nærmest som om det tomme, tavse kirkerum kaldte på både Gud og mennesker. Et kald til Gud, fordi det ikke er bygget til nogen andens ære. Det blev på mærkværdigvis klart for mig, når det hvert sekund står parat, uanset om vi mennesker tillader os selv at komme der eller ej, med kalkmalede hvælvinger og udsmykket alter, med orgel og salmebøger. Et kald til mennesker, fordi vi har brug for at samles, når verdens uoverskuelighed rammer os, og netop i disse dage er uoverskueligheden endnu tydeligere end ellers. Kirkens kalder ikke til forsamling blot med det formål at vi som sociale væsner skal have noget ud af at mødes med hinanden. Kirkens forsamling er altid en forsamling af magtesløse mennesker, der nok har ansvar uden for kirkedøren, men under gudstjenesten kan lægge ansvaret for egen skæbne i Guds hænder og lytte til ordet om at Kristus løfter det ansvar med sig på korset, så vi i kirken og alle andre steder har skæbnefællesskab med ham.

Vore forfædre byggede kirker alene til Guds ære, og alene til menneskers gavn. Nu står de og venter tålmodigt på os og vil ønske os velkommen tilbage.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Bededag 2020

3. søndag efter påske.

Søndagsovervejelser ved sognepræst Peter Uth

Evangelieteksten til denne søndag er fra Johannesevangeliet, kapitel 14 versene 1-11, og kan findes her: https://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Et af Johannesevangeliets særkender er de såkaldte ”jeg er” –udsagn. Et eksempel på dette har vi i denne tekst, hvor Jesus siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet.” Hos en af disciplene, Filip, virker dette næsten til at være for meget af det gode. Filip svarer Jesus, at det er nok, hvis Jesus blot viser dem Gud.

Dermed skrives Filip ind i en lang tradition af mennesker der reagere på en bestemt måde, når de møder Gud eller kommer i kontakt med det guddommelige. Mennesker beder om eller håber på at Gud vil vise sig og på en eller anden måde gribe ind i verden, men når det, man håber på eller beder om, sker, er det så overvældende, for Gud giver mere end mennesker havde kunne turde bede om eller håbe på.

Derfor må Jesus for det første forklare Filip og alle os, der med ham ikke vover at håbe på for meget, at den, der har set Jesus også har set Gud, for det andet, at den måde man ser Jesus på, netop er at tro, at han er Guds Søn. Den vej, den sandhed og det liv, som Jesus først talte om, kommer altså af tro på ham. Ved troen på at Jesus er Guds Søn er man i sandhed på vejen der fører til livets Gud. Den fysiske afstand eller nærhed har ingen betydning, for ved tro kan man komme nærmere Gud, end selv Jesu disciple var det.

I en tid præget af fysisk afstand og isolation er det et forløsende budskab: Selv nu, hvor vi det meste af tiden er alene, er Jesus Kristus hos os på den vej, vi går. Med disse ord, god søndag.

Havde vi denne søndag haft mulighed for at mødes i kirken, da kunne vi have sunget nummer 379 i salmebogen (https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/379):

1
Der er en vej,
som verden ikke kender:
Den »livets vej«,
som ej er gjort med hænder,
en løngangssti
hver sten forbi
til livets land med glædens kilder.

4
Den vej på jord
til Himlens høje sale
sig sælsomt snor
igennem skyggedale;
som solsprængt sky
af dagen ny
på Herrens vej er hver en skygge.

7
Med Jesu Ånd,
Guds menigheds af nåde,
vi hånd i hånd
på kærlig børnemåde
går trøstig frem
til glædens hjem,
til Fader-huset i det høje.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 3. søndag efter påske.

2. søndag efter påske

Teksten til denne søndag er taget fra Johannesevangeliets 10. kapitel, versene 22-30, og kan læses her: https://www.bibelselskabet.dk/2-s-efter-paaske-fra-anden-raekke. Peter Uth har gjort sig følgende overvejelser om, hvad teksten har at sige os.

I tekstens tidsregning er vi før påske, Jesus er endnu ikke taget til fange. Nogle af jøderne opsøger Jesus, slår ring om ham og spørger, hvor længe der vil gå, før han afslører, om han er Kristus eller ej. Når denne tekst anvendes i kirken efter påske, er det fordi påsken med korsfæstelse og opstandelse, er det endegyldige svar på netop det spørgsmål: Ja, Jesus er Kristus!

Som det så ofte er tilfældet med de bibelske tekster, dukker der en sær aktualitet op de mest uventede steder. For hvor mange er vi ikke, der i disse dage spørger om, hvor længe der skal gå, før hverdagen atter er nogenlunde normal? Dele af samfundet, der før var lukket ned, er så småt begyndt at fungere igen. Den utålmodighed og nervøsitet angående fremtiden, som vi kan fornemme hos de jøder, der opsøger Jesus, genkender vi fra os selv.

Jesu reaktion på disse menneskers utålmodighed og usikkerhed er at tage ansvaret for fremtiden på sig. Han skal kalde på sine får og de skal følge ham. De får der hører Jesus til genkender ham når de hører han stemme, ja, de kan sådan set ikke lade være, også selvom de ikke kendte ham før. Her i påsketiden, som vi jo er i indtil pinse, er Jesu stemme at han er den sande Gud, der dør for os på korset, for at vi kan stå op fra døden med ham. Fordi det er Jesus Kristus der tager sig af alt dette har vi ingen grund til at frygte fremtiden, men kan nøjes med bare at leve i nutiden, så godt vi nu kan.

Man kan med god ret hævde, at alle salmer i en eller anden udstrækning handler om tro. Der er dog alligevel et lille afsnit i salmebogen til salmer, der i særlig grad handler om tro. I dette afsnit er Brorson stærkt repræsenteret blandt andet med nr. 578 Den tro, som Jesus favner. (https://dendanskesalmebogonline.dk/salme/578)

Med et par vers fra den vil jeg ønske god søndag og Guds rige velsignelse.

Peter Uth

3
Den sande tro i striden
er mangen gang vel svag
og synes undertiden
at have tabt sit slag.
Dog: er den sande tro
så sandt i hjertet inde,
så kan den overvinde,
før får den ingen ro.

6
Nej, nej, min lyst og ære,
du er mig alt for sød,
nej, din jeg vist vil være,
det gælde liv og død!
Lad komme, hvad der vil,
jeg vil det alt bestride
og intet andet vide
end høre Jesus til!

Hans Adolph Brorson 1735.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 2. søndag efter påske

Første søndag efter påske

Søndag d. 19. april, første søndag efter påske, møder vi den opstandne Jesus sammen med Simon Peter.

Teksten til første søndag efter påske finder vi i Johannesevangeliet kapitel 21 vers 15-19.

Jeg har især lagt mig Jesu ord på sinde, der hvor han for anden gang efterspørger Peters kærlighed og vil gå med dem:

”Igen, for anden gang, sagde Jesus til ham: Simon, Johannes’ søn, har du mig kær? Han svarede: Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær. Jesus sagde til ham: Vær hyrde for mine får!”

Den opstandne Kristus taler til Simon Peter og Han taler til os!

Ikke om hvad, der venter os efter døden? Nej, Jesus taler om, hvad der venter os i livet!

Jesus åbenbarer sig for Peter, ikke for at give ham magiske kræfter eller love ham guld og grønne skove og masser af succes, men for at prøve hans kærlighed og vise ham vejen i verden. Vilkårene som de er i virkelighedens barske bjerge – med og uden CORONA-udfordringer.

Jesus Kristus har brug for Peter og han har brug for dig og mig.

Til at gå i sine fodspor og være kærlige hænder for Jesu andre brødre og søstre.

Derfor spørger han efter Simon Peters kærlighed – og din og min kærlighed.

Jesus spørger ikke, om vi tror på ham og om vi kunne tænke os en stilling som præst eller sognemedhjælper i hans verdensomspændende kirke.

Nej, han spørger, om vi elsker ham.

Han efterspørger kærlighed.

Han søger efter sit billede i os.

Han lytter efter et ekko af sin kærlighed til os.

For hvis vi elsker ham, så gør vi det, fordi Han allerede elsker os, før vi skænker ham en tanke.

Alt, hvad Jesus kan håbe på i forhold til os, er, at der findes et ekko af hans kærlighed i os, en spejling af ham.

Men er Jesus da afhængig af os?

Sig mig, hvem er den guddommelige her?

Nej, Jesus Kristus er ikke afhængig af os.

Men det er de andre!

Vi er afhængige af hinanden.

Og det vidste Jesus.

Det gav Han sit liv for.

Nemlig for at vi skulle kaste os ud i livet i kærlighed til vor næste.

En kærlighed, der kalder billedet af Jesus Kristus frem i vor næstes ansigt.

Jesus gav sit liv for at bryde med menneskets evindelige trang til med vold og magt at mase sig frem foran de andre. Ikke mindst i det enkelte menneskes forhold til sin Skaber, til Gud.

Vejen til Gud går ikke hen over de andre!

Desværre: ”Det ’ en OMMER!”

Vejen til Gud går gennem de andre!

Tror vi Jesus på Hans ord, så er der kun én vej til Gud:

Jesus er vejen til Gud.

Derfor kunne Han på korset udbryde: ”Det er fuldbragt!”

Og ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!”

For med korsfæstelsen og opstandelsen, er der banet en ny vej: Guds egen vej – uden om menneskers selvretfærdiggørelse og selvhævdelse.

Der er banet en vej i livet, hvor kærlighed til Gud viser sig i kærlighed til næsten.

Hvor meningen med livet opstår mellem mennesker, når vi følger Jesus og ser vort medmenneske gennem  Hans kærlige briller. Amen.

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 612: ”Den store mester kommer” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Første søndag efter påske

Overvejelser om Anden påskedag, ved Peter Uth

I Johannesevangeliet kapitel 20, versene 1-18, kan man læse teksten til denne Anden påskedag. Det er blandt andet en beretning om hvordan Maria Magdalene møder den opstande Jesus, men i første omgang ikke kan genkende ham. Det er også beretningen om, hvordan to af Jesu disciple løber ud til graven, da de hører, at den er tom.

Det at skynde sig hen til graven for at se det utrolige med egne øjne, er sådan set meget genkendeligt for os. Hører vi om et pressemøde, hvor store beslutninger vil blive offentliggjort, så skynder vi os også hen foran skærmen, for selv at se. Ligheden til trods, så er det alligevel en forskel til de to disciple ved graven, og os, når vi skal hører det sidste nye om corona-situationen. Den, der kommer først til graven vil nemlig ikke gå ind alene. Han venter udenfor og først da hans kammerat kommer frem, går de ind og ser at Jesus ikke længere ligger der.

Der er åbenbart en tiltrækningskraft ved nyheden om Jesu opstandelse, men også en tilbageholdenhed, når det sidste skridt skal tages. Tit tales der om kristne værdier, som noget vores samfund bygger på, eller om det kristne som en positiv arv, men at tage det sidste skridt ind i opstandelsens virkelighed udviser mange af os tilbageholdenhed over for. I denne påske er det endda endnu vanskeligere end det plejer at være, da kirkerne jo er lukkede, så man slet ikke kan træde ind i det fællesskab, hvor opstandelsen gives den højeste autoritet. Alligevel er påsken ikke aflyst af den grund. Påskens virkelighed byder sig til som enhver handling, der gøres i tiltro til, at kraften fra Jesu opstandelse rækker op i vores tid til hver enkelt af os. De to disciple ved graven, går ind i graven, ser at den er tom og tror. Vi kan gå ud i foråret, se at livet vokser frem af jorden, selv når samfundslivet er væk, og få samme tro. Sådan må kirkegangen være lige nu, og vi er naturligvis mange der ser frem til en normalisering, men, at kirkegangen i naturen og landskabet er mindst ligeså rigtig, bekræftes her i en af Grundtvigs påskesalmer.

Luk øjne op, al kristenhed!
Se, hist, hvor fuglen synger,
sig bakke op og bakke ned
end kirkestien slynger!

Den snor sig over mark og eng
imellem korn og blommer
forbi så mangen fugleseng
i vår og tidlig sommer.

Luk øren op, al kristenhed!
og hør, at Guddoms-manden
med liv og lys og Himlens fred
er og hos os opstanden!

(DDS 243)

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Overvejelser om Anden påskedag, ved Peter Uth

Påskedag

Søndag d. 12. april, Påskedag, fejrer vi, at Gud har sat en grænse for dødens hærgen ved at lade Jesus Kristus opstå fra de døde!

Teksten til Påskedag finder vi i Matthæus-evangeliet kapitel 28 vers 1-8.

Jeg har især lagt mig nogle af englens ord til kvinderne på sinde og vil gå med dem:

”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.”

Jeg kender mange, der siger, at de ikke tror på Gud. De ville gerne, siger de, men de kan ikke. Ikke når der sker så meget ondt i verden!

Jeg tænker virkelig altid, at det må være trist ikke at kunne tro på Gud, når man egentlig gerne vil tro på Gud.

Men hvis vi for alvor i stor stil mister troen på Gud, så er jeg bange for, at det spreder meningsløshed i livet.

Meningsløshed og mismod – retningsløshed og desperation følger i kølvandet på et livssyn og menneskesyn, hvor Gud er faldet ud.

For vi skal huske på, at hele vor tilværelsesforståelse, vort livs- og menneskesyn er båret af og vokset ud af en kristen tro, en kristen livstolkning.

Når troen på Gud falder ud af det samlede billede, så bliver mennesket det ensomste væsen i verden.

Så står vi alene tilbage med det liv, der dybest set er, som det altid har været – og uden Gud, så bliver tanken om døden ubærlig for de fleste af os.

Bevidstheden om at ældes bliver helt ulidelig.

Mennesket har altid næret drømmen om evig ungdom og udødelighed, men for os er det kørt ud i det helt ekstreme.

Hvor alderdom førhen indgyd en vis respekt, fordi man bl.a. regnede erfaringens visdom for værdifuld, taler vi i dag mest om alder som en kilde til problemer. Noget der skal afhjælpes og helst forebygges. Og det til trods for, at vi som gamle kan forvente at være ved bedre helbred end tidligere tiders gamle.

Det er eftertragtet at leve længe, men vi må ikke blive gamle!

Og når rigtig mange bliver gamle på én gang, så kan vi ligefrem finde på at tale om en ældrebyrde…

Men uanset hvor vedholdende vi jager efter evig ungdom, så dør vi, som mennesker før os.

Om end gennemsnitslevealderen er langt højere end for generationer siden, så dør vi dog.

Hvor døden til alle tider har født sorg og savn, så truer den for os med at tømme livet for mening. Hvis vi tror, at døden får det sidste ord, bliver sorgen og fortvivlelsen afgrundsdyb og ubærlig.

Hvis vi mener, at vi selv skal skabe Himmeriget på jorden, tynges vi snarest til jorden.

Men Jesus vil have os til at se ét af miraklerne i livet: At liv bliver til sandt liv, når vi modtager det som gave af Guds hånd – og deler gaven med vor næste. At døden ikke skal få det sidste ord, fordi Gud griber ind og sætter grænse for dødens magt. Som Han gjorde det, da Jesus Kristus påskemorgen gennembrød dødens magt og slog bro fra jord til himmel. Efter at Han var gået i døden for os – for ikke at forråde kærligheden.

Gud ønsker at lade sin kærlighed omslutte os.

Men Guds kærlighed kan der aldrig føres bevis for.

Som der heller ikke kan for et menneskes kærlighed.

Det gælder om al kærlighed, at den skal vi tage imod. Vi må tro på, at kærligheden er dét, den giver sig ud for.

Gør vi det og tør vi leve vort liv på den kærlighed, vi bliver mødt med af Gud og mennesker, så bliver livet sandt liv. Her og nu – og i evigheden. Amen og glædelig påske!

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 234: ”Som forårssolen morgenrød” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Påskedag

Overvejelser om Langfredag ved Peter Uth

Begivenhederne på Langfredag er helt specielle for kristendommen. Gud er blevet menneske, og det menneske dør, men af den død vokser håbet for alle mennesker frem.

Der er i vores bibel fire beretninger om Jesu korsfæstelse. I de lige år kan der vælges mellem Beretningerne fra Johannesevangeliet og fra Lukasevangeliet. Havde jeg skulle holde gudstjeneste i dag, havde jeg valgt Johannesevangeliet, hvor der fortælles om korsfæstelsen i kapitel 19, versene 17-37.

Det allersidste Jesus siger før sin død, er ifølge evangelisten Johannes ordene ”Det er fuldbragt”. Disse ord er både forstålige og uforståelige. Forstålige på den måde, at det giver god mening at se Jesu liv som fuldbragt, i det øjeblik han dør, selvom vi jo ved at han opstår fra døden og lever sit liv videre. Fuldbringelsen har nemlig ikke bare med det fysiske liv at gøre, det drejer sig også om den opgave Jesus har fået af Gud Fader, at blive menneske og dø for menneskers hænder. Alle der var vidner til korsfæstelsen kunnen bekræfte at det var, hvad der skete, den opgave er endegyldigt fuldbragt.

Hvad der bliver ved med at være uforståeligt, er den antydning, der ligger i Jesu ord om, at noget bliver skabt ved hans død. Det, der er fuldbragt, er jo noget der er lavet færdig, og når det er Gud, der taler, er det svært at tænke på andet, end at det er verden, som er fuldbragt. På den måde strækker skabelsen sig fra det første lys på den første dag, til døden på korset. Det er denne lange skabelse, der kun kan fuldbringes gennem død, som bliver ved med at være mig uforståelig, eller måske rettere ufattelig. Først da Gud har vist verden, at han er villig til at dø for sin skabning, er skabelsen komplet. Intet andet kan udtrykke omfanget af den kærlighed Gud har til verden, end at lade verden være fuldbragt på korset.

Vil man i øvrigt se en samskrivning af alle de forskellige aspekter, de fire evangelier giver på korsfæstelsen, vil jeg anbefale at man enten synger eller læser salmen, der i salmebogen har nummer 191, ”Gak under Jesu kors at stå” (”gak” er en gammel form af ordet ”gå”, så det er en opfordring til at gå hen under korset og lytte til ordene der på den måde tales fra himlen). I salmen er der to vers, der har samme synsvinkel på Langfredag som evangelisten Johannes:

Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.

Det giver trøst i hjerterod,
det er en evig glædes-flod;
nu står mig åben Himlens port,
for mig har Jesus fyldestgjort.

Med ønsket om at vi alle i denne vanskelige tid må fornemme Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab, selvom vi ikke kan mødes i kirkerne eller andre steder.

Peter Uth

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Overvejelser om Langfredag ved Peter Uth