Første søndag efter påske

Søndag d. 19. april, første søndag efter påske, møder vi den opstandne Jesus sammen med Simon Peter.

Teksten til første søndag efter påske finder vi i Johannesevangeliet kapitel 21 vers 15-19.

Jeg har især lagt mig Jesu ord på sinde, der hvor han for anden gang efterspørger Peters kærlighed og vil gå med dem:

”Igen, for anden gang, sagde Jesus til ham: Simon, Johannes’ søn, har du mig kær? Han svarede: Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær. Jesus sagde til ham: Vær hyrde for mine får!”

Den opstandne Kristus taler til Simon Peter og Han taler til os!

Ikke om hvad, der venter os efter døden? Nej, Jesus taler om, hvad der venter os i livet!

Jesus åbenbarer sig for Peter, ikke for at give ham magiske kræfter eller love ham guld og grønne skove og masser af succes, men for at prøve hans kærlighed og vise ham vejen i verden. Vilkårene som de er i virkelighedens barske bjerge – med og uden CORONA-udfordringer.

Jesus Kristus har brug for Peter og han har brug for dig og mig.

Til at gå i sine fodspor og være kærlige hænder for Jesu andre brødre og søstre.

Derfor spørger han efter Simon Peters kærlighed – og din og min kærlighed.

Jesus spørger ikke, om vi tror på ham og om vi kunne tænke os en stilling som præst eller sognemedhjælper i hans verdensomspændende kirke.

Nej, han spørger, om vi elsker ham.

Han efterspørger kærlighed.

Han søger efter sit billede i os.

Han lytter efter et ekko af sin kærlighed til os.

For hvis vi elsker ham, så gør vi det, fordi Han allerede elsker os, før vi skænker ham en tanke.

Alt, hvad Jesus kan håbe på i forhold til os, er, at der findes et ekko af hans kærlighed i os, en spejling af ham.

Men er Jesus da afhængig af os?

Sig mig, hvem er den guddommelige her?

Nej, Jesus Kristus er ikke afhængig af os.

Men det er de andre!

Vi er afhængige af hinanden.

Og det vidste Jesus.

Det gav Han sit liv for.

Nemlig for at vi skulle kaste os ud i livet i kærlighed til vor næste.

En kærlighed, der kalder billedet af Jesus Kristus frem i vor næstes ansigt.

Jesus gav sit liv for at bryde med menneskets evindelige trang til med vold og magt at mase sig frem foran de andre. Ikke mindst i det enkelte menneskes forhold til sin Skaber, til Gud.

Vejen til Gud går ikke hen over de andre!

Desværre: ”Det ’ en OMMER!”

Vejen til Gud går gennem de andre!

Tror vi Jesus på Hans ord, så er der kun én vej til Gud:

Jesus er vejen til Gud.

Derfor kunne Han på korset udbryde: ”Det er fuldbragt!”

Og ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!”

For med korsfæstelsen og opstandelsen, er der banet en ny vej: Guds egen vej – uden om menneskers selvretfærdiggørelse og selvhævdelse.

Der er banet en vej i livet, hvor kærlighed til Gud viser sig i kærlighed til næsten.

Hvor meningen med livet opstår mellem mennesker, når vi følger Jesus og ser vort medmenneske gennem  Hans kærlige briller. Amen.

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 612: ”Den store mester kommer” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Første søndag efter påske

Overvejelser om Anden påskedag, ved Peter Uth

I Johannesevangeliet kapitel 20, versene 1-18, kan man læse teksten til denne Anden påskedag. Det er blandt andet en beretning om hvordan Maria Magdalene møder den opstande Jesus, men i første omgang ikke kan genkende ham. Det er også beretningen om, hvordan to af Jesu disciple løber ud til graven, da de hører, at den er tom.

Det at skynde sig hen til graven for at se det utrolige med egne øjne, er sådan set meget genkendeligt for os. Hører vi om et pressemøde, hvor store beslutninger vil blive offentliggjort, så skynder vi os også hen foran skærmen, for selv at se. Ligheden til trods, så er det alligevel en forskel til de to disciple ved graven, og os, når vi skal hører det sidste nye om corona-situationen. Den, der kommer først til graven vil nemlig ikke gå ind alene. Han venter udenfor og først da hans kammerat kommer frem, går de ind og ser at Jesus ikke længere ligger der.

Der er åbenbart en tiltrækningskraft ved nyheden om Jesu opstandelse, men også en tilbageholdenhed, når det sidste skridt skal tages. Tit tales der om kristne værdier, som noget vores samfund bygger på, eller om det kristne som en positiv arv, men at tage det sidste skridt ind i opstandelsens virkelighed udviser mange af os tilbageholdenhed over for. I denne påske er det endda endnu vanskeligere end det plejer at være, da kirkerne jo er lukkede, så man slet ikke kan træde ind i det fællesskab, hvor opstandelsen gives den højeste autoritet. Alligevel er påsken ikke aflyst af den grund. Påskens virkelighed byder sig til som enhver handling, der gøres i tiltro til, at kraften fra Jesu opstandelse rækker op i vores tid til hver enkelt af os. De to disciple ved graven, går ind i graven, ser at den er tom og tror. Vi kan gå ud i foråret, se at livet vokser frem af jorden, selv når samfundslivet er væk, og få samme tro. Sådan må kirkegangen være lige nu, og vi er naturligvis mange der ser frem til en normalisering, men, at kirkegangen i naturen og landskabet er mindst ligeså rigtig, bekræftes her i en af Grundtvigs påskesalmer.

Luk øjne op, al kristenhed!
Se, hist, hvor fuglen synger,
sig bakke op og bakke ned
end kirkestien slynger!

Den snor sig over mark og eng
imellem korn og blommer
forbi så mangen fugleseng
i vår og tidlig sommer.

Luk øren op, al kristenhed!
og hør, at Guddoms-manden
med liv og lys og Himlens fred
er og hos os opstanden!

(DDS 243)

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Overvejelser om Anden påskedag, ved Peter Uth

Påskedag

Søndag d. 12. april, Påskedag, fejrer vi, at Gud har sat en grænse for dødens hærgen ved at lade Jesus Kristus opstå fra de døde!

Teksten til Påskedag finder vi i Matthæus-evangeliet kapitel 28 vers 1-8.

Jeg har især lagt mig nogle af englens ord til kvinderne på sinde og vil gå med dem:

”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.”

Jeg kender mange, der siger, at de ikke tror på Gud. De ville gerne, siger de, men de kan ikke. Ikke når der sker så meget ondt i verden!

Jeg tænker virkelig altid, at det må være trist ikke at kunne tro på Gud, når man egentlig gerne vil tro på Gud.

Men hvis vi for alvor i stor stil mister troen på Gud, så er jeg bange for, at det spreder meningsløshed i livet.

Meningsløshed og mismod – retningsløshed og desperation følger i kølvandet på et livssyn og menneskesyn, hvor Gud er faldet ud.

For vi skal huske på, at hele vor tilværelsesforståelse, vort livs- og menneskesyn er båret af og vokset ud af en kristen tro, en kristen livstolkning.

Når troen på Gud falder ud af det samlede billede, så bliver mennesket det ensomste væsen i verden.

Så står vi alene tilbage med det liv, der dybest set er, som det altid har været – og uden Gud, så bliver tanken om døden ubærlig for de fleste af os.

Bevidstheden om at ældes bliver helt ulidelig.

Mennesket har altid næret drømmen om evig ungdom og udødelighed, men for os er det kørt ud i det helt ekstreme.

Hvor alderdom førhen indgyd en vis respekt, fordi man bl.a. regnede erfaringens visdom for værdifuld, taler vi i dag mest om alder som en kilde til problemer. Noget der skal afhjælpes og helst forebygges. Og det til trods for, at vi som gamle kan forvente at være ved bedre helbred end tidligere tiders gamle.

Det er eftertragtet at leve længe, men vi må ikke blive gamle!

Og når rigtig mange bliver gamle på én gang, så kan vi ligefrem finde på at tale om en ældrebyrde…

Men uanset hvor vedholdende vi jager efter evig ungdom, så dør vi, som mennesker før os.

Om end gennemsnitslevealderen er langt højere end for generationer siden, så dør vi dog.

Hvor døden til alle tider har født sorg og savn, så truer den for os med at tømme livet for mening. Hvis vi tror, at døden får det sidste ord, bliver sorgen og fortvivlelsen afgrundsdyb og ubærlig.

Hvis vi mener, at vi selv skal skabe Himmeriget på jorden, tynges vi snarest til jorden.

Men Jesus vil have os til at se ét af miraklerne i livet: At liv bliver til sandt liv, når vi modtager det som gave af Guds hånd – og deler gaven med vor næste. At døden ikke skal få det sidste ord, fordi Gud griber ind og sætter grænse for dødens magt. Som Han gjorde det, da Jesus Kristus påskemorgen gennembrød dødens magt og slog bro fra jord til himmel. Efter at Han var gået i døden for os – for ikke at forråde kærligheden.

Gud ønsker at lade sin kærlighed omslutte os.

Men Guds kærlighed kan der aldrig føres bevis for.

Som der heller ikke kan for et menneskes kærlighed.

Det gælder om al kærlighed, at den skal vi tage imod. Vi må tro på, at kærligheden er dét, den giver sig ud for.

Gør vi det og tør vi leve vort liv på den kærlighed, vi bliver mødt med af Gud og mennesker, så bliver livet sandt liv. Her og nu – og i evigheden. Amen og glædelig påske!

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 234: ”Som forårssolen morgenrød” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Påskedag

Overvejelser om Langfredag ved Peter Uth

Begivenhederne på Langfredag er helt specielle for kristendommen. Gud er blevet menneske, og det menneske dør, men af den død vokser håbet for alle mennesker frem.

Der er i vores bibel fire beretninger om Jesu korsfæstelse. I de lige år kan der vælges mellem Beretningerne fra Johannesevangeliet og fra Lukasevangeliet. Havde jeg skulle holde gudstjeneste i dag, havde jeg valgt Johannesevangeliet, hvor der fortælles om korsfæstelsen i kapitel 19, versene 17-37.

Det allersidste Jesus siger før sin død, er ifølge evangelisten Johannes ordene ”Det er fuldbragt”. Disse ord er både forstålige og uforståelige. Forstålige på den måde, at det giver god mening at se Jesu liv som fuldbragt, i det øjeblik han dør, selvom vi jo ved at han opstår fra døden og lever sit liv videre. Fuldbringelsen har nemlig ikke bare med det fysiske liv at gøre, det drejer sig også om den opgave Jesus har fået af Gud Fader, at blive menneske og dø for menneskers hænder. Alle der var vidner til korsfæstelsen kunnen bekræfte at det var, hvad der skete, den opgave er endegyldigt fuldbragt.

Hvad der bliver ved med at være uforståeligt, er den antydning, der ligger i Jesu ord om, at noget bliver skabt ved hans død. Det, der er fuldbragt, er jo noget der er lavet færdig, og når det er Gud, der taler, er det svært at tænke på andet, end at det er verden, som er fuldbragt. På den måde strækker skabelsen sig fra det første lys på den første dag, til døden på korset. Det er denne lange skabelse, der kun kan fuldbringes gennem død, som bliver ved med at være mig uforståelig, eller måske rettere ufattelig. Først da Gud har vist verden, at han er villig til at dø for sin skabning, er skabelsen komplet. Intet andet kan udtrykke omfanget af den kærlighed Gud har til verden, end at lade verden være fuldbragt på korset.

Vil man i øvrigt se en samskrivning af alle de forskellige aspekter, de fire evangelier giver på korsfæstelsen, vil jeg anbefale at man enten synger eller læser salmen, der i salmebogen har nummer 191, ”Gak under Jesu kors at stå” (”gak” er en gammel form af ordet ”gå”, så det er en opfordring til at gå hen under korset og lytte til ordene der på den måde tales fra himlen). I salmen er der to vers, der har samme synsvinkel på Langfredag som evangelisten Johannes:

Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.

Det giver trøst i hjerterod,
det er en evig glædes-flod;
nu står mig åben Himlens port,
for mig har Jesus fyldestgjort.

Med ønsket om at vi alle i denne vanskelige tid må fornemme Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab, selvom vi ikke kan mødes i kirkerne eller andre steder.

Peter Uth

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Overvejelser om Langfredag ved Peter Uth

Skærtorsdag

Torsdag d. 9. april, Skærtorsdag, fejrer vi, at Gud i skikkelse af sin søn, Jesus Kristus, inviterer os ind i et fællesskab, der har sin grund i Guds kærlighed til os.

Teksten til Skærtorsdag finder vi i Johannes-evangeliet kapitel 13 vers 1-15.

Jeg har især lagt mig Jesu slutreplik på sinde og vil gå med den:

”Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.”

Skærtorsdag har vi i Tamdrup kirke en dejlig tradition: Vi plejer at fejre gudstjeneste ved at spise sammen i vores smukke kirke, bænket omkring et smukt og veldækket bord. Der plejer at dufte af lam og rødvin – musik og salmer, ord fra bibelen og en prædiken ved bordet udgør kernen i gudstjenesten og til sidst lyses velsignelsen og alterbordet ryddes til musik, så vi dermed kan begynde at rette sindet mod Langfredag.

Men intet er som det plejer i år! Nu, hvor vi står sammen ved at holde afstand, kan vi naturligvis ikke sidde tæt sammen i kirken. Vi kan ikke spise sammen med andre end dem vi bor sammen med.

Men vi må stole på, at vi er så godt sammenspiste, at sammenholdet og kærligheden nok kan holde til adskillelse og ensomhed i et stykke tid i CORONAENS navn. Hvad forbinder du for resten med ordet ”sammenspist”? Er det et negativt ord eller er det positivt? Ja, det har begge muligheder i sig. Det negative går på, når vi ekskluderer andre og lukker dem ude fra overhovedet at få muligheden for at komme med i vores fællesskab. Det er der utallige eksempler på i vores tid og i hele menneskehedens historie. Når vi bruger ordet positivt, så taler det om sammenhold og stærkt fællesskab.

Og i en kristen sammenhæng er Jesu sidste måltid med disciplene epi-center for det stærke og positive i at være sammenspiste: Imens de spiste sammen, Jesus rakte dem brødet med ordene om, at det var Hans legeme og de drak vinen med hans ord i ørerne om, at det var Hans blod. Og det har kristne gjort lige siden!

Tamdrup kirke har stået her i ca. 900 år og Danmark har været et kristent land i endnu længere tid. Så selvom vi netop i år ikke kan gå ind i kirken sammen og dér fejre påske i et levende fællesskab af mennesker, der er fysisk til stede, så må vi stole på, at troen, håbet og kærligheden er en del af vores DNA. Vi forkynder evangeliet på andre måder i år – og hvis man ser Folkekirken som én stor menighed, så rækkes der ud på de forskelligste måder.

Og jo! Jeg savner at være en del af en gudstjenestefejrende menighed, som er fysisk til stede i kirkens rum, men det kommer igen. ”We’ll meet again!”

I år må vi bruge vores fantasi desto mere. Vi må forsøge at leve os ind i den første Skærtorsdag aften for snart 2000 år siden, hvor Jesus fejrede påske sammen med sine disciple i et rum, de havde lånt i Jerusalem et sted.

Midt under måltidet rejser Jesus sig og tager et fad med vand og giver sig til at vaske disciplenes fødder!

Ja, tænk engang, det gør han!

Han gør frivilligt en tjeners arbejde! Lavt respekteret arbejde! Jesus vaskede disciplenes fødder og gav dem et overraskende kærligheds-forbillede – til efterfølgelse!

Deres elskede Herre og Mester gjorde sig til alles ydmyge tjener!

For ”de 12” rundt om bordet – og for os, der sidder rundt om bordene i vore egne hjem, fysisk adskilte, men sammen i tankerne, har Jesus malet sit billede af menneskelivet: At være menneske er i Jesu øjne først og sidst at være et med-menneske.

Det er at tænke på den anden, før du tænker på dig selv.

Det er at tænke mere på den anden, end på dig selv.

At være et kærligt medmenneske, det er som at leve i efterklangen af apostlen Paulus’ ord om Åndens frugt:

Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

At være medmenneske, det er at være der for den anden. Give kærligheden krop og hænder, fødder at gå på – og ja, meget gerne en stemme at tale og synge med. Amen.

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 192: ”Hil dig, Frelser og Forsoner!” – hvis du ikke lige har en salmebog stående i reolen, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk eller du kan høre den sunget ved at gå ind på www.folkekirken.dk – nederst til venstre kan du klikke og høre salmen sungetJ

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Kærlig hilsen Dorte Stenberg Isaksen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Skærtorsdag

En anderledes påske

Denne påske bliver på alle måder anderledes end vi kender den. Kirkerne vil fortsat holde lukket, men det er påske ikke desto mindre, og vi må finde alternative måde at fejre Guds sejr over døden på.

Et bud på en alternativ påskefejring er at bruge kirkegårdene i pastoratet. På både Tamdrup, Nim, Underup og Føvling kirkegårde er der opsat fem plancher, der fortæller om de fem helligdage fra Palmesøndag til Anden påskedag. Går man ind af hovedindgangen på kirkegårdene og følger diget mod højre, kommer man forbi de fem helligdage i rækkefølge. På hver planche kan man læse evangelieteksten, lidt om helligdagens betydning, se et kunstværk, og der er et par salmevers fra nogle af de salmer vi kunne have sunget sammen, men nu må nyde hver for sig.

Velkommen på kirkegårdene til en lille gåtur. Plancherne er opsat fra i dag.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til En anderledes påske

Mariæ Bebudelsesdag

Søndag d. 29. marts er det Mariæ Bebudelsesdag, hvor vi fejrer, at jomfru Maria har fået bud fra Gud om, at hun skal føde Guds Søn, vores og verdens Frelser!

Teksten til Mariæ Bebudelsesdag finder vi i Lukasevangeliet kapitel 1 vers 46-55.

Jeg har især lagt mig den første sætning på sinde og vil gå med den:

”Da sagde Maria: ’Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!’”

På denne ret så højtidelige og højstemte måde siger Maria: ”TAK!”

Tak til Gud!

Takken til Gud får vinger, når vi synger takken i salmeform.

Og når vi synger det ud, så kalder vi det ’lovsang’.

Lovsang, takkesang, det er vore hjerters sang til Gud – også midt i en CORONA-tid!

Ikke tak for Coronaen og alle dens virkninger og alt dens væsen!

Men derimod: Tak til Gud, fordi Han gennem sin søn, Jesus Kristus, er kommet os i møde – og hver dag på ny kommer os i møde med kærlighed og håb.

Tak til Gud, fordi Han gennem Jesu liv og ord, og død og opstandelse har vist os, hvad der virkelig tæller mellem mennesker og mellem mennesker og Gud, nemlig: Kærlighed, udholdenhed og håb.

Det gælder altid – også i en CORONA-tid.

Ja, det gælder endnu mere nu, end vi er vant til.

Vi må gøre os umage for at give kærligheden hænder, udholdenheden fødder og håbet vinger.

Vi må stole på, at Gud vil frelse os fra alle de tunge byrder, vi kæmper med og alle de bånd, som modgang og sygdom binder os med.

Vi må trække vejret dybt og være der for hinanden i tillid til, at Gud bærer os – også igennem denne frygtelige tid.

Tværs igennem alle CORONA-filtre ser vi forhåbentligt vore medmennesker, både de syge og de raske, både de stærkeste og de sårbare som intet mindre end: GUDS ELSKEDE BØRN.

Måske det kan være til glæde, trøst og inspiration for dig at læse i salmebogen?

Selv har jeg lige læst nr. 70: ”Du kom til vor runde jord” – hvis du ikke lige har den nye salmebog fra 2003 stående, så kan du finde salmen på internettet under adressen: www.dendanskesalmebogonline.dk

Jeg ønsker Guds fred og Guds velsignelse over dig og dine kære.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Mariæ Bebudelsesdag

Orientering vedrørende Tamdrup Kirkegård

Forholdsregler som følge af de seneste tiltag mod COVID-19 

Åbningstider på graverkontoret
Kontoret er lukket for fysiske henvendelser fra pårørende og gravstedsejere.
Vores graver besvarer telefoner i tidsrummet fra kl. 8.00-15.00 tirsdag-fredag på tlf.nr. 29662310 – ligesom hun også kan træffes på e-mail jeste@km.dk.  

Anvisning af gravsteder kan foretages efter nærmere aftale.      

Gartneriske opgaver
Efter to ugers fravær af personale på kirkegården grundet risiko for Corona smitte er der nu givet lov til, at personalet kan arbejde udendørs, hvis der holdes afstand og retningslinjerne fra myndighederne følges.

Der vil derfor begynde at blive udført arbejder på kirkegården igen. Forårsblomsterne vil blive plantet i løbet af uge 14.

Grundet de 14 dages fravær vil der være arbejde, der skal indhentes, og vi håber selvfølgelig på jeres forståelse for, at tingene måske ikke er helt som ventet, når I kommer på kirkegården. Personalet gør alt, hvad de kan for at udføre det nødvendige arbejde samtidig med, at de skal overholde de restriktioner, der er pålagt dem.

Vi må endvidere bede om forståelse for, at personalet ikke kan tale med pårørende på kirkegården, da der skal være så lidt personkontakt som muligt. Der henvises i stedet til graverens tlf.nr. 29662310, hvis der er behov for at snakke med ansatte.

Det offentlige toilet vil fortsat være aflåst for at begrænse smitte.

Hvis vi alle hjælper og tager ansvar, kan vi forhåbentlig være med til begrænse COVID-19’s eskalerende spredning og værne om de svageste i samfundet!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Orientering vedrørende Tamdrup Kirkegård

Konsekvenser af coronavirus

På grund af corona-epidemien er alt forandret også i vores sogn og kirke.
Kirkeministeriet og biskopperne vejleder os via provsten og lige nu er det sådan, at:

ALT ER AFLYST I KIRKEN OG I PRÆSTEGÅRDEN

Vi begraver og bisætter fortsat vore døde dog med færrest muligt pårørende til stede – og tilbyder alle en fuldgyldig mindegudstjeneste senere.

Konfirmationerne er udskudt til efter pinsen – datoer følger.

Der kan afholdes dåb og vielse, dog kun med en præst til stede og de helt nødvendige vidner/faddere og med ganske kort ritual.

Enhver er, som altid, velkommen til at kontakte præsten på telefon eller via mail.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Konsekvenser af coronavirus

Koncerten med Trio Before er aflyst

På grund af de opdaterede vejledninger i forbindelse med Corona-virus har menighedsrådet valgt at aflyse koncerten med Trio Before onsdag den 11. marts 2020.

Menighedsrådet arbejder på at finde en ny dato

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Koncerten med Trio Before er aflyst