PÅSKETANKER OG PÅSKEMØDER

Påsketanker pusler bag meget af det vigtigste i en kristen kultur og dagligdag og påskens budskab er pulsen i at være et kristent menneske. Påsken er et møde: Et møde mellem Gud og hans jordboere. Og i en fortsat og uendelig kæde bærer vi noget fra det møde med os i livet og døden.

Tilgivelse er det helt centrale i den kristne tro.

Og hvis vi bliver på vores kulturelle og sproglige hjemmebane, Norden, så kom tilgivelse ind i sproget og kulturen, ind i tanken, med kristendommen.

Oprindeligt og fundamentalt som Guds tilgivelse!

Guds Søn, Jesus Kristus, bar den ind med sin tro og sit liv og gennem sin død og opstandelse.

Håbet og drømmen er så, at vi rækker den tilgivelse, vi får, videre – i en fortsat og uendelig kæde.

Ved at vi lader os smitte. For Jesus Kristus har først og fremmest inficeret verden med tilgivelsens energi og mulighed.

Om tilgivelsens anatomi er der meget at sige. Til det elementære hører, at det i udgangspunktet er Gud, der tilgiver os ved at rumme os med alt, hvad vi er og gør. Rummer os ved at elske os og sætte os fri til at leve på trods og på tværs af alle vore svigt og al vores kommen til kort. Og fordi vore hjerter kan fyldes af glæde ved at blive tilgivet, så kan det ske, at hjertet skvulper over og vi selv tilgiver andre. Men der er ingen automatik på færde. Ikke engang i de helt nære relationer. Tænk selv efter, hvor mange du kender, der står med brudte relationer til deres kære, fordi tilgivelsen slap op?

Påskens budskab forholder sig til den helt afgørende modsætning i vores tilværelse: LIV og DØD!

ALT hvad der betyder noget – sådan for alvor betyder noget – det spejles i denne modsætning!

Prøv bare selv at tænke på alt i dit liv, der står op imod døden modsat det, der bærer døden i sig:

Kærlighed, venskab, samvær, naturoplevelser, helbredelse, kunst, god mad, en forrygende fodboldkamp og fortsæt selv rækken af det, der står op imod døden.

Modsat fjendskab, vold, sygdom, ensomhed, angst og flere andre ting, der bærer døden i sig.

Ind i denne grundmodsætning mellem liv og død træder Jesus i påsken og han tager ved Guds hjælp magten fra døden! Han svigter ikke kærligheden og barmhjertigheden, han svigter ikke modet til at være afmægtig, men dør frivilligt og uskyldig på skyldens træ: Korset. Satan og alle onde kræfter kunne ikke få ham til at svigte kærligheden og flygte. OG GUD REJSTE HAM OP FRA DØDEN!

Derfor – og fra hele hans liv og virke – véd vi, at Jesus Kristus er på livets side, på kærlighedens og barmhjertighedens side, på tilgivelsens side.

Og derfor kan det ske, at vi hører Jesu stemme og genkender ham som ren kærlighed og som tilgivelsens mulighed i alle de gribende øjeblikke, vi foræres, hvor alt giver mening.

Ved et barns fødsel.

Ved kærlighed, der bliver gengældt.

I levende fællesskaber.

Når forsoning opstår imellem mennesker, der ellers havde malet hinanden op i et hjørne og forholdet var bundfrosset.

Når vi bliver helbredt fra livstruende sygdom.

Men hvorfor bliver Jesu stemme ved med at nå os?

Jeg tror, at det er fordi Jesus er svaret på alle vore vigtigste spørgsmål…

Jesus er det lys, der får os til at se Guds billede i vore medmenneskers ansigter.

Jesus er den sandhed, der får os til at se forskel på godt og ondt.

Jesus er den barmhjertighed, der får os til at mærke hjertet i vort eget bryst, både når vi gør vort hjerte hårdt og når vort hjerte bløder.

Jesus er den korsfæstede og opstandne, der er gået i forvejen for os og har hjemme ved Guds højre hånd og som vi derfor kan stole på, fordi Han både er vores dommer og Frelser.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.