Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

LOLA JENSEN – familievejleder ”Alle forældre vil deres børn det bedste”

14. oktober

Torsdag d. 14. oktober kl. 19:00

Lola Jensen er familievejleder, og hun vil på en opløftende måde fortælle os om sine erfaringer fra denne hverdag med masser af små eksempler, som er hentet lige ud af en almindelig families hverdag. På en levende og humoristisk måde giver Lola Jensen en masse inspiration og forslag til at undgå almindelige hverdagsgnidninger, og se lysere på situationerne. Hun kan det her med at give os følelsen af at være gode nok, give os lyst til at være lidt mere positive overfor eget familieliv, og hun giver os mod til at fastholde den opdragelse vi selv tror på.

Alle forældre vil jo faktisk deres børn det bedste. Ingen forældre har fået børn for at genere dem mest muligt. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens for forældrene. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, manglende selvtillid, stress osv. overhaler de gode intentioner.

Tamdrup kirke har inviteret familievejleder Lola Jensen til at holde et provokerende oplæg. Hun har lovet på en positiv og humoristisk måde at give os stof til tanker, som vi “gider” at tage med hjem efter foredraget. Hendes foredrag er fuld af genkendelige hverdagseksempler.

Arr. Tamdrup Menighedsråd – Fri entré

Detaljer

Dato:
14. oktober